
Erfaring, nærvær og fleksibilitet
Vi leverer pædagogiske vikarer med erfaring fra daginstitutioner, skoler, bosteder og specialtilbud. Vores vikarer har stor praksiserfaring med børn, unge og voksne i udsatte positioner – og er vant til at arbejde i miljøer med behov for struktur, relationsarbejde og ro.
Siden 2014 har vi løst både akutte opgaver og længerevarende forløb – fx skærmningsopgaver, én-til-én-støtte, indsatser i borgerens eget hjem og projekter i alternative rammer som sommerhuse.
Et bredt felt af vikarprofiler
Nogle af vores vikarer har en pædagogisk uddannelse, andre har mange års relevant erfaring. Vi arbejder ikke med faste kasser, men med kompetencer.
Vi har blandt andet pædagogiske assistenter, socialpædagoger, specialpædagoger og vikarer med indgående kendskab til arbejdet med sårbare eller udadreagerende borgere. Fælles for dem alle er evnen til at indgå professionelt i en opgave – med respekt for både borgere og fast personale.
