Tæt støtte i sårbare situationer

Når en borger står i en overgang eller livssituation, der kræver ekstra støtte, træder vi til med nærvær og erfaring.
Vi tilbyder fleksible bo- og mentorforløb, som tilpasses den enkeltes behov – altid i tæt samarbejde med myndighed og med respekt for borgerens mål og livssituation.

Det kan være i forbindelse med udslusning fra et botilbud, flytning til egen bolig, psykiske eller sociale udfordringer, eller opstart i skole, beskæftigelse eller dagtilbud.

Siden 2014 har vi arbejdet med nogle af landets mest udsatte borgere – både i planlagte forløb og akutte indsatser.

Individuelt tilpassede indsatser

Ingen borgere er ens. Derfor skræddersyer vi alle forløb, så de passer til både myndighedens mål og borgerens virkelighed.
Vi kan levere støtte i hjemmet, i overgangsperioder, under institutionsskift eller som en midlertidig løsning i fx sommerhusprojekter.

Vores medarbejdere har erfaring med en bred vifte af opgaver, herunder:

  • Overgange fra botilbud til egen bolig
  • Udslusning eller ophør af eksisterende støtte
  • Støtte til borgere med lavt funktionsniveau eller komplekse udfordringer
  • Medicinunderstøttelse og hverdagens struktur
  • Opstart i skole, praktik, skånejob eller lignende
  • Midlertidige forløb i akutte eller ustabile situationer

Den gode vikar

Vi bestræber os altid på at sende den vikar, der passer til opgaven – både fagligt og menneskeligt. Når det er muligt, tilbyder vi de samme vikarer, I har brugt før. Det skaber genkendelighed, tryghed og en lettere opstart – for jer, borgeren og vikaren.

Kompetenceudvikling

Vores vikarer deltager løbende i undervisning og opkvalificering inden for:

  • Kommunikation og relationsarbejde
  • Pædagogiske metoder og adfærdsforståelse
  • Neuropsykologi og mentalisering
  • Lovgivning og konflikthåndtering
  • Skånsom nødværge og anvendelse af magt

Vi stiller høje krav til faglighed, tilstedeværelse og etik – og vi sørger for, at alt personale er klædt ordentligt på til opgaven.

Har du brug for en vikar – eller vil du høre mere?

Kontakt os, hvis du står med en konkret opgave eller blot vil høre, hvordan vi kan hjælpe.
Vi sidder klar ved telefonen døgnet rundt – og vender hurtigt tilbage på mail.